Hvem: Emil Stabil
Hvad: Er det en fugl
Hvorfor: Som Kidds ‘Ik lavet penge’ gjorde det i 2011, har ‘Er det en fugl’ leveret det omkvæd, der har brændt sig dybest ned i den kollektive bevidsthed i 2014. På årets Roskilde Festival blev den spillet konstant i teltlejrene, og når man først har hørt det, sætter ordene sig som en tvang på tungen.
Hvordan: Når et så simpelt produceret hiphopnummer rammer så hårdt, er det fordi den med sin minimalistiske lyd er helt inde ved genrens kerneværdier: et beat, en rungende 808’er-bas og et ligefremt flow (okay, så også tilsat lidt moderne trap). Midt i en tid. hvor dansk hiphop finder nye territorier med eksperimenterende knækprosa og eksistentielle udgydelser på avancerede rytmer, er der et kærkomment genhør med no bullshit-attituden, som Emil Stabil demonstrerer her.
Tørre kendsgerninger: 24 gange på 2:44 minutter siger Emil Stabil 'Emil Stabil'.
Til citat: »Er det en fugl, nej, det’ Emil Stabil / Et det et fly, nej, det Emil Stabil / Det’ Emil Stabil /Det’ Emil Stabil / Jeg kan ikk’ komme ned/ Om jeg så vil«.
Dresscode: Håndklæde om halsen, solbriller og en durum-cut.
I et tweet: #vikanikkkomned
fortsæt med at læse



























