Operaen henligger ensom og forladt på Dokøen. Tager man derud en dag for at opleve bygningen, vil man, som så mange andre turister gennem årene har måttet erfare, komme til at stå og ruske i en låst dør til en tom foyer.
Her er intet liv og ingen funktioner uden for aftenarrangementerne. Og selv dem er der blevet færre af. Det er, som om ingen elsker den længere.




























