Der var engang, hvor dancehall var noget, man hørte i de seneste søndagstimer på det markant dunstende spillested Stengade 30, og man skulle helst være skæv, i hvert fald passivt, og så kunne man ellers stå der i mørket og grinde, til man ikke kunne mere, og det i øvrigt blev mandag, og man skulle på arbejde.
Dancehall boede i undergrunden, det var til røgen og det mørkeste af Nørrebros sorte firkant, genren havde fundet hen, hele vejen fra Jamaica.
Nu, over 10 år senere, er meget hændt og dermed ændret.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her