1. Antony & the Johnsons: Cripple and the Starfish
I dag begynder NorthSide i Aarhus, og i den anledning er her fem sange, der tegner profilen på årets festival. Hvilket Antony forhåbentlig gør. Med sit tvetydige køn, dramatiske strygere og patos rykker varietésangene ud i avantgardens vildnis. Tilsat masochistens overgivelse: »It’s true I always wanted love to be ... hurtful // I am so very, very happy/ so come on and hurt me«. Antony har rejst et palæ i et kulturelt ingenmandsland og er blevet en af musikhistoriens store outsiderstemmer.
2. Wu-Tang Clan: Wu-Tang Clan Ain’t Nuthing to Fuck Wit
Over en bas, der kommer rullende sidelæns ind i det tungt kommanderende beat, uddeler den amerikanske karateklan håndkantslag i alle retninger. Potent og poetisk. Og med indbygget risiko for, at de også rammer hinanden.
3. FKA Twigs: Two Weeks
På én gang majestætisk i den graciøse tone og fuld af begær i sin æteriske slow jam slipper FKA Twigs lysterne fri. Hun tager r’n’b til næste etage – nedad. De to uger? Den tid, der går med Twigs, og så kan du ikke huske hende den anden mere.
4. John Grant: GMF
Med al sin vrede og tvistede selvhad hugger John Grant melankolsk kammerpop ud af det klippemassiv, hans stemme er. En sang, der hjemsøger dig bagefter som den greatest motherfucker, den er.
5. Ulige Numre: Frit Land
Der ER også dansk musik på NorthSide. Og UIige Numre indtager festivalen med både det nye, roste album, ’Grand Prix’ og en fædrelandssang. Akustisk og inspireret af et besøg i flygtningelejre i Libanon stikker forsanger Carl Emil til den aktuelle valgkamps fremmedfrygt og synger om myggestik og brandmændenes tråde ind i den idylliske forestilling om Danmark.
fortsæt med at læse
