Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen (arkiv)
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

forskel. Mens den klassiske musik får omkring 75 procent af sine indtægter i form af offentlig støtte, udgør støtten kun 16 procent af indtægterne for den rytmiske musik.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske klassiske musikere bliver forgyldt

Klassisk musik får langt mere offentlig støtte end rytmisk musik.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om den rytmiske musik tjener langt mere på koncerter og pladesalg end klassisk musik, er det alligevel de klassiske musikere, der får mest i lønningsposen i Danmark.

Det viser den første store analyse af pengestrømmene i dansk musik, som Rambøll har lavet for Statens Kunstråds Musikudvalg.

Den bedre indtjening hos de klassiske musikere skyldes primært, at den klassiske musik får langt mere i offentlig støtte end rytmisk musik. Samlet får klassisk musik omkring 60 procent af den offentlige støtte.

LÆS OGSÅ

»Der er ingen tvivl om, at det er på den rytmiske side, at man har investeringsbehovet i de kommende år. Og jeg går ud fra, at kulturministeren nu vil tage initiativ til en drøftelse med Folketingets partier om et løft for den rytmiske musik«, siger socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen.

3 milliarder fra det offentlige
Han mener dog ikke, at man med analysen i hånden skal barbere den offentlige støtte til klassisk musik ned.

»Det koster noget at have et symfoniorkester med 70 mand. Ligesom med opera og ballet er omkostningerne per billet meget store for klassisk musik. Og kunststøtte skal jo netop sikre den kunst, der ikke kan holde sig oppe på markedsvilkår«.

»Den del af musikken, der kan tjene sig selv hjem, har ikke det primære behov for offentlig støtte. Når det er sagt, mener jeg alligevel, at den rytmiske musik har brug for et løft«, siger Mogens Jensen.

Samlet set er indtægterne fra musik knap 9 milliarder kroner årligt, hvoraf 3,1 milliarder kommer fra det offentlige. Men der er meget stor forskel på, hvor afgørende støtten er for henholdsvis klassisk og rytmisk musik.

Store forskelle
Pengestrømsanalysen viser, at den klassiske musik får omkring 75 procent af sine indtægter i form af offentlig støtte, mens offentlig støtte kun udgør 16 procent af indtægterne for den rytmiske musik.

Til gengæld tjener klassisk musik kun 343 millioner kroner om året på koncerter og salg, mens rytmisk musik årligt henter næsten 4 milliarder kroner hjem på spillesteder og musikudgivelser.

Men det er ikke noget, de rytmiske musikere kan mærke på lønchecken.

For opgørelsen viser, at de i gennemsnit blot får 230.000 kroner ud af anstrengelserne, mens de klassiske musikere tjener 350.000 kroner om året på musikrelateret arbejde.

Musiker på fuld tid
Det er der ikke noget underligt i, mener Finn Schumacker, musikchef i Odense Symfoniorkester og ordførende musikchef for de fem landsdelsorkestre.

Den klassiske musik er en uvurderlig del af vores kultur

»Vi har jo musikerne ansat på fuld tid, mens den rytmiske musik bliver aflønnet per job. Det vil sige, at en rytmisk musiker ikke har 37 timer om ugen som mine musikere, og derfor bliver indtjeningen lavere«, siger han.

ORKESTERCHEF

Finn Schumacker mener ikke, at man ud fra analysen kan argumentere for, at fordelingen tilgodeser klassiske musikere på bekostning af den rytmiske musik. Også han fremhæver, at de klassiske orkestre har behov for langt flere musikere end de rytmiske og derfor også koster langt mere at holde kørende.

»Den klassiske musik er en uvurderlig del af vores kultur, og det kan man ikke slette med et pennestrøg, fordi det koster nogle penge. Dele af det rytmiske musikliv klarer sig derimod fint på kommercielle vilkår«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil ikke slås om pengene

I Dansk Rock Samråd, Rosa, mener sekretariatschef Gunnar K. Madsen da heller ikke, at man skal bruge analysen til at slås om, hvorvidt nogle får for meget og andre for lidt. Derimod skal man se på, hvor der er potentiale for udvikling og bedre indtjening både for den klassiske og for den rytmiske musik, siger han:

»Det er ikke min opgave at fordele pengene. Det er politikernes. Derimod er det i alles interesse at få vækst, hvor der er mulighed for det. Og der mener jeg, at vi især på eksportområdet kan gøre det langt bedre end i dag«.

LÆS MERE

Pengestrømsanalysen viser, at eksporten kun bidrager med 93 millioner kroner til indtjeningen i den danske musikbranche.

»Man skal ind i kampen på investeringssiden, hvis vi skal få mere ud af det«, siger Gunnar K. Madsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden