De fem bud: Feministisk r'n'b og lækker synthpop til dagdrømmere

Triphop. Archy Marshall alias King Krule eller Zoo Kids inviterer lytteren indenfor i et underfundigt elektronisk univers.
Triphop. Archy Marshall alias King Krule eller Zoo Kids inviterer lytteren indenfor i et underfundigt elektronisk univers.
Lyt til artiklen

1. Mariah Carey: All I Want For Christmas

Den amerikanske diva Mariah Carey kigger forbi Forum i København 29. marts 2016. Careys turné hedder ’Sweet Sweet Fantasy’ og byder på en hitparade fra hendes 25 år lange karriere. Det bliver interessant at se, om hun spiller sit julehit ’All I Want For Christmas’ fra 1994.

LÆS MERE

All I Want for Christmas: Mariah Carey giver koncert i Forum

2. Silvana Imam: Svimmingpool (remix)

I Danmark hersker en mandsdomineret bølge af offensiv hiphop. Men hos vore kære naboer i Sverige er det de feministiske sangerinder, der dominerer.

Svenske sangerinder som Silvana Imam, Beatrice Eli (Imams kæreste), Min Stora Sorg og Ji Nillson. Nu står dansk friskfyrhiphop ansigt til ansigt med den feministiske svenske r’n’b.

»Nogen skal jo være den første lesbiske, revolutionære rapper«

Sangerinden Silvana Imam har nemlig begået et krasbørstigt remix af Emil Stabils ’Svimmingpool’.

3. Troye Sivan: Wild

Det Australske YouTube-fænomen Troye Sivan har et følge på tre millioner fans på YouTube. Og han er en af de stemmer, vi kommer til at høre rigtig meget til i fremtiden.

Det 20-årige talent blev af Times Magazine udnævnt til at være en af de 100 mest indflydelsesrige personer i 2014. Nu er han ude med det længe ventede debutalbum, ’Blue Neighbourhood’, som er et følsomt generationstestamente.

4. Gents: Love Is Tears

Niels Fejrskov Juhl og Theis Vesterløkke udgør tilsammen den danske duo Gents. Forestil dig suppe-steg-og-is-sanger møder Talk Talk, Tears For Fears og The Magnetic Fields, og hvis det ikke siger dig noget, så bare forestil dig lækker synthpop til dagdrømmere og håbløse romantikere med en forkærlighed for alt, der lyder 80’er-agigt.

Gents er ude med deres debut-ep, ’Embrace The Future’.

5. Archy Marshall: Swell

Zoo Kid, King Krule, Archy Marchall; kært barn har mange navne. 21-årige britiske Arcy Marchall er svært glad for at kaste sig ud i alskens musikalske projekter. Nu har han udgivet albummet ’A New Place 2 Drown’, som er lavet i samarbejde med hans bror Jack.

Albummet byder på tilbagelænet triphop og et underfundigt elektronisk univers.

Lucia Odoom

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her