Den amerikanske sanger Ronnie Spector har aflyst hele sin turné i Europa, fordi hendes mand og manager Jonathan Greenfield er alvorligt syg. Koncerten i Pumpehuset i København onsdag er derfor også aflyst. Ronnie Spector skriver på sin hjemmeside www.ronniespector.com, at hun håber, at hun snart kan offentliggøre nye koncertdatoer. I første halvdel af 60 erne var den nu 62-årige Ronnie Spector en del af den syngende vokaltrio The Ronettes, som Phil Spector producerede, mens han skabte sin såkaldte wall of sound. Ronnie Spector hed Bennett til efternavn, indtil hun giftede sig med skøre Phil og i bogstavelig forstand blev spærret inde i ægteskabet: Hun måtte ikke forlade deres hjem uden hans tilladelse. Hendes musikalske karriere gik selvfølgelig i stå. Siden tiden i The Ronettes og skilsmissen fra Spector har hun indspillet tre album, hvoraf det nyeste er fra i år og har titlen The Last of the Rock Stars . Blandt de medvirkende er Patti Smith, Keith Richards og hendes fans i danske The Raveonettes. I 1990 udkom Ronnie Spectors selvbiografi How I Survived Mascara, Miniskirts and Madness , der er en skøn advarsel imod at lade sig styre af forelskelser og ægtemænd. Købte billetter til koncerten i Pumpehuset kan refunderes inden 26. juli.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Du ville ikke holde mere end 11 minutter i smatten, Lily Collins
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
LISTEN




























