Jakob Bøcher Müller og Frederik Gøtzshe er i starten af 20'erne. Men deres musik er meget ældre. Og så alligevel…
Tilsammen hedder de Jetsi Kain og er noget så moderne som en indie-electropopduo. Alligevel hedder inspirationskilderne Beach Boys og Beatles. Blandet op med lyden af ferie.
Nu er Jetsi Kain blevet nomineret til titlen 'Årets Upcoming', som uddeles i forbindelse med Ibyen-prisen-festen 2. maj, hvor også 'Årets Københavner' kåres.
LÆS ARTIKEL Politiken og Tuborg går sammen om ny, stor musikpris
Den ene tredjedel af juryen bag Årets Upcoming, Thor Martin Jensen fra WiMP, siger om Jetsi Kain, der skriver og indspiller sange som duo, men live optræder med band:
»De skriver fine, iørefaldende sange, der på forfriskende vis spinder en musikalsk tråd mellem calypso, psykedelisk rock og atmosfæriske popballader. Deres debut-EP er et legende pop-eksperiment, der låner fra fortiden, men peger mod fremtiden«.
Man må aldrig kede sig
Grunden til den store legesyge i musikken skyldes formentlig, at der hverken ligger fasttømrede koncepter eller spilleregler bag tilblivelsen.
Som duoen forklarer i et interview med musikbloggen 'Become Your Drum'.
»Det eneste ’koncept’ i vores musik er, at man aldrig må kede sig…Vi tænker ikke på, hvilken genre vi spiller. Det kommer helt naturligt til os«.
LINK becomeyourdrum.com
Jetsi Kain er det andet offentliggjorte af i alt fem musiknavne, der bliver nomineret til 'Årets Upcoming'.
Ibyen præsenterer de øvrige tre tirsdag, onsdag og torsdag. Man kan stemme fra på fredag.
Du kan også stemme på de øvrige kategorier på ibyen.dk/prisen
Årets Café er allerede fundet. Du kan læse mere om den på politiken.dk/ibyen/cafeer
fortsæt med at læse


























