Lyt til artiklen
I løbet af deres mere end to timer lange koncert fredag leverede Blixa Bargeld og resten af avantgardisterne i Einstürzende Neubauten en suveræn og muskuløs demonstration af, at man godt kan være både kompromisløs, morsom, poetisk og brutal i udtrykket på en og samme gang.
Og slentreturen gennem det omfattende værks mange irgange og afkroge viste også, hvor homogent det egentlig er, værket. For støj-kollagerne, boremaskinerne, nedløbsrørene og den visse steder ganske omfattende monotoni er jo kun – og har altid kun været – en side af sagen, et af de mange lag i orkestrets komplekse modernistiske sange om bygninger, mad og følelser.
