Når det er licenspenge, skal der også være et læringsaspekt«, forklarede den altid politisk ukorrekte bodegafigur Onkel Reje børnene ved sin jazzkoncert med DR Big Band i foyeren lørdag eftermiddag. Jo, tak. Halvfjerdserne er tilbage i DR. Eller hvad?
Spørgsmålet meldte sig i koncerthuset i Ørestad, der i weekenden var forvandlet til et børnevenligt hus. Fyldt op af tre timers festivaler med korte koncerter med DR’s orkestre, proppet med børneinddragelse og popcorn og styret af glade børneværter fra tv-kanalen Ramasjang.




























