Den fransk-cubanske tvillingeduo Ibeyi prøver med det nye album, ’Ash’, at forbinde sig med deres afrocubanske rødder, både sjæleligt og musikalsk.
Deres musik lyder økologisk og ufiltreret, men man savner den lækre syntetiske sukkerrus. Lisa-Kaindé Diaz og Naomi Diaz har alle intentioner om at synge om jordkloden, aktivisme og racisme, men det føles gennemgående værdimissionerende.




























