Det er en underlig oplevelse. Med sine uvirkelige glissader minder lyden af det elektroniske instrument Ondes Martenot om gamle horrorfilm.
Men Olivier Messiaen bruger det i sin store hymne til glæden og kærligheden som det stik modsatte.
Det er en underlig oplevelse. Med sine uvirkelige glissader minder lyden af det elektroniske instrument Ondes Martenot om gamle horrorfilm.
Men Olivier Messiaen bruger det i sin store hymne til glæden og kærligheden som det stik modsatte.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her