En af mine gode bekendte, som har rendyrket den syrlige kunst at hæve det ene øjenbryn i afgrundsdyb skepsis, konfronterede min begejstring for Gregory Porter med dette spørgende øjenbryn.
»Er han ikke sådan en suppe-steg-og-is-sanger?«, spurgte han med påtaget uskyld. Vel vidende, at en mere blodig fornærmelse kan en jazzmand med gammel bop boblende i blodet ikke komme med.


























