»Men du har jo selv førerbevis, ikke?«.
Niklas læner sig håbefuldt frem mod mig i S-toget.
Det er tæt på, at han tager mine hænder i sine, men han gør det ikke. Hans spørgsmål har en klang af fortrolighed, vi er i færd med at danne verdens mindste – og mindst realistiske – alliance af danske bilentusiaster. Det tror han i hvert fald i korte øjeblikke. Og det betyder noget for ham. Lige nu kan Brahms, Nielsen og hvad de alle sammen hedder, humme sig.
Aahr, siger jeg og slår mig lidt i tøjret. Jeg har ikke kunnet finde mit kørekort i mere end 20 år ...
