Bag det evigt spirende og håbefulde bandnavn The New Spring gemmer sig den noget mere melankolsk orienterede sanger, sangskriver og musiker Bastian Kallesøe. Han har efterhånden i en årrække kridtet sin egen bane op med fint afstemt sangskrivning og en egen lethed i anslaget, der forklarer bandnavnet.
Det uudsprungne, det spæde, skitsens skønhed og lethedens charme. Endelig ikke for opulent!




























