Måske er det, fordi han i sin tid i ’Stop Making Sense’ optrådte iklædt et gigantisk jakkesæt, at det kommer som en overraskelse, hvor relativt lille et nips den efterhånden 65-årige David Byrne er. Eller også bliver det nipsede bare understreget af det nu helt hvide hår kækt redt tilbage i optimistisk modvindsfrisure.
Men han cykler også meget. Cykler, ser en livsstil i det og skriver om det. I det hele taget får ordet ’livsstil’ en særlig betydning i tilfældet David Byrne.




























