Alanis Morissette stod fredag aften på Odense-festivalen Tinderbox’ Blå Scene med en guitar, der var fuldkomment dækket af guldglimmer og virkede en anelse forlegen.
Hun døjede i starten med dårlig lyd og en lidt for forsigtig version af 'Forgiven' og 'Sometimes'. Sidstnævnte sang handler om forventningspresset og om den umulige perfektion, men i stedet for at trodse presset på at levere den energi, hun havde i starten af sine 20'ere, da hun blev verdenskendt for sin rockede jodlen, fjernede hun sig usikkert fra mikrofonen under de høje toner i stedet for at vove det uperfekte. Jeg indrømmer blankt, at jeg havde alt for meget investeret i, at den koncert skulle være fantastisk.



























