Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Kultsangeren spillede mest for de indviede fans og brillerede først mod koncertens ende. Hans særprægede indie folkemusik er ellers både genial og medrivende.

Headbang-lysten sneg sig frem, selv om Richard Dawson aldrig rigtig slap sin indre ork løs

Thomas Borberg/POLFOTO
Thomas Borberg/POLFOTO
Lyt til artiklen

Den Newcastle baserede folkesanger Richard Dawson er et af festivalens mere mærkværdige indslag i år. Jeg kender ham ikke, da jeg træder ind til hans koncert, men ved, at han har opnået kultstatus med sin uhøjtidelige genoplivning af folkemusik, som han blander med skramlet alternativ rock.

Da han træder ind på Pavilion scenen med sit band, som består af en trommeslager, en bassist, en violinist og to korsangere, er det næsten som om, han bare lige skal ind og tjekke om mikrofonen virker, og så ud igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her