Lyt til artiklen
Lukas Graham har netop lukket og slukket for årets første Grøn, og jeg sætter mig til tastaturet med en følelse af at skulle skrive om kap med tiden: Noget skal nedfældes, mens det også allerede siver ud af hukommelsen og snart vil være helt væk.
Ikke at Lukas Graham fejlede noget. På ingen måde. Men som kulturbegivenhed – for sådan en er Grøn jo også, endda en af de store i landet og faktisk Nordeuropas største koncertturné – glider det hele så nemt og ubesværet ned, at intet rigtig efterlader et særligt indtryk eller aftryk. At der bliver samlet gode summer ind til gode formål, kan man kun glæde sig over – alt ved Grøn har siden 1983 været lutter gode intentioner.
