At håndtere et blæseinstrument er næsten en metafor for at være i live og at skabe liv. For der er en særlig intimitet forbundet med at forme luften med krop og lunger, blæse liv i materien og skabe kunst i en kropsmotorisk og kreativ proces.
På en række nye danske udgivelser er der rig lejlighed til at opleve diverse tilgange til blæsere og kollektive musikalske udtryk. Mest nytænkende er de originalt gennemførte tonemalerier, som trioen med guitaristen Mark Solborg og italienerne, pianisten Emanuele Maniscalco og klarinettisten og saxofonisten Francesco Bigoni, folder ud på udgivelsen ’Foil’.
Musikken, betagende smukt optaget i renæssanceteatret Teatro Grande i den italienske by Brescia, befinder sig et pirrende sted mellem det partiturbaserede og den frie improvisation.
Trioen har udviklet en intuitiv forståelse for hinandens reaktive spil, og musikken lyder som en ophøjet, halvt bevidsthedsudvidet drøm.
Trioen er som tre vismænd i kammermusikalsk udveksling på et hemmeligt sprog, man som lytter langsomt føler sig mere indviet i. Bigonis serafiske klarinet og saxofon befinder sig oppe i de højere luftlag. Maniscalcos klaverspil er fascinerende konsekvent med sine svævende og drypvise antydninger. Og der er en skæv kant i Solborgs guitar som en vigtig kontrast.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
