Anmeldelse: Deafheaven imponerer med en følsom udvidelse af den sorte metals råderum

Deafhavens musik kan have en nærmest opløftende  virkning, hvor stemningen er lige  så meditativ, som den er hård og konfronterende. PR
Deafhavens musik kan have en nærmest opløftende virkning, hvor stemningen er lige så meditativ, som den er hård og konfronterende. PR
Lyt til artiklen

Amerikanske Deafheaven er et af årtiets mest interessante metalnavne. Albummet (med det lyserøde cover) ’Sunbather’ fra 2013 kunne forløse noget, der hele tiden må have ligget og ulmet under den sorte metal. Her kunne man høre et band, der kunne den første og anden bølge af norsk black metal med alle genrens regler og fortællinger på rygraden, dens blast beats, tremologuitarer og dyrisk skrigende vokaler. Dens dystre og trøstesløse univers.

Men man kunne også høre, at der her var tale om et band, der ville noget mere, og hvis medlemmer engang uden tvivl havde ligget på deres drengeværelser og hørt støjrock og shoegaze, The Cure og My Bloody Valentine.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her