Birthe Kjær er på mange måder Danmarks Barbra Streisand. Hun har ligesom den samme 'jeg har levet, elsket og oplevet'-agtige energi.
Tilbage i 1960’erne blev hun opdaget af Johnny Reimar på en danserestaurant, hvorefter han tilbød hende en pladekontrakt. Hendes første single var ‘Arrivederci Franz’, og siden da har hun indspillet et mylder af danske dansktophits, optrådt i et hav af revyer og derudover været vært på Melodi Grand Prix sammen med en anden dansk legende, nemlig Dario Campeotto. Birthe Kjær har altid været populær. Blandt de yngre generationer er hun kult, mens det trofaste dansktop-publikum bare knuselsker hende. Hun kan rumme alle.




























