Lyt til artiklen
Man tager en god, gennemtærsket kliché. Tre-fire håndplukkede gloser. Gerne med et indbygget bogstavrim. Sådan kan man få redt midterskilning i virkelighedens ellers evigt uglede frisure. Og i en håndevending forvandle selv den mest sammensatte person til en enkel, let aflæselig figur, enhver kan forholde sig til.
Tag nu bare Kim Larsen, som døde i søndags. I årtier har vi gået og hængt den samme håndfuld udmattede floskler på manden. »Gavflaben«, kaldte vi ham. »Hele Danmarks nationalskjald«. Og »Lune Larsen«. Tre raske streger. Så er billedet klar. Af selve den personificerede danske folkelighed. Med glimt i øjet, en ræv bag øret og altid sgu sin egen.
