Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Også i år sang Sokkelund Sangkor Händels 'Messias' i Garnisionskirken i København. Her et foto fra et tidligere år.
Foto: Marie Hald (arkiv)

Også i år sang Sokkelund Sangkor Händels 'Messias' i Garnisionskirken i København. Her et foto fra et tidligere år.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Messias'-overraskelse: Kendt juleklassiker blev fremført med ballet-piruet og nøgent kor

Sokkelund Sangkor leverede en varm, flot 'Messias' med dybde og ekstranummer. Men i år var der også et nyt, fjollet nyt påfund.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trænger Händels ’Messias’ til et nyt lille pift? Eller mente Sokkelund Sangkor det gravalvorligt, da de i begyndelsen af stedet, alle sidder og venter på, nemlig ’Halleluja-koret’, foretog en langsom, kollektiv piruet, så sangerne vendte ansigterne mod kirkens altertavle – og derefter tilbage ud mod publikum igen?

Surrealistisk så det i hvert fald ud.

Men jeg tror, tanken var seriøs. Resultatet virkede bare fjollet. For ja, koret tiljubler Jesus Kristus vor Herre på dette det pompøse sted, hvor den anden af de i alt tre dele af Händels populære oratorium kulminerer. Men altså, Gud er som bekendt overalt. Så hvorfor vende sig om efter ham?

Sokkelund Sangkor har i mange år leveret en af Københavns bedste ’Messias’er. I de senere år er de begyndt at veksle med Bachs ’Juleoratorium’, så de synger ’Messias’ hvert andet år, og de har længe haft det som deres særkende, at et særlig sensitivt fugasted undervejs i forløbet synges a cappella, helt nøgent, kun af koret, og det fungerede også i år meget smukt. Men piruetter foran alteret er ikke nogen god idé. Til gengæld var det en nydelse at opleve, hvordan dirigenten Morten Schuldt-Jensen arbejder i dybden med musikken og ordenes betydning i denne farverige musikcollage over Jesu liv, død og opstandelse. Hans måde at dirigere Händel på fik en stærk enhed frem i det store kors udtryk, og ordene »surely he hath borne our griefs« stod stærkt i Garnisonskirkens sublime akustik.

Forrygende bassolist

Ligesom dirigenten Mogens Dahl, der med sin ’Messias’ satser på et omhyggeligt afbalanceret, nordisk underspillet udtryk båret af et lille kor, lader også Morten Schuldt-Jensen sit dobbelt så store kor på over 30 stemmer bære frem af et udenlandsk kammerorkester. Men musikerne fra Leipzig lød lidt for meget som om, de var bragt sammen til lejligheden. Kernen i bandet stod hvæsset og sikker, og trompeterne fra balkonen klang flot og skarpt, men rundt omkring flossede strygerne lidt.

Det herlige var solisterne.

Fire sangsolister skal der til, og norske Trine Wilsberg Lund var den virtuose lyriske sopran i toppen af juletræet, mens alten Linnéa Lomholt pyntede op på de laverehængende grene med mørk, næsten mat blød klang, så man kunne mærke smerten i hver tone.

Tenoren Marcel Beekman var en blandet oplevelse i tenorstederne. Nok var han kommet til København med velforberedte og vidtløftige udsmykninger af de kendte recitativer og arier, helt i pagt med 1700-talspraksis, men stemmens muskuløse præcision havde noget pomadiseret over sig, som jeg bare ikke brød mig om, og da han et sted sprang fra sang til dramatisk deklamation, virkede det alt for bevidst i sin provokation.

Bassen Wiard Witholt, til gengæld, var aftenens oplevelse. Naturligt slank i klangen og forrygende præcis, når han skød sin myndighed og vrede ud i kirkerummet i arier som ’Why do the nations’. Det var flot!

Som altid leverede koret varme og afrundet klang, og af et lejlighedskor med indkaldte assistenter at være, må man sige, de præsterede fremragende. Hos Händel varer ’Messias’ lige til påske, men i Sokkelund Herred varer julen kun til ’Halleluja-koret’. Tredje og sidste del af oratoriet måtte vi derfor undvære. Men foruden årets lille nye ballet-touch er der også altid ekstranummer ved Sokkelunds ’Messias’, så den fyldte kirke fik alligevel det afsluttende ’Amen-kor’ fra tredje del at gå hjem på.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden