Trøst. Den engelske tenor James Way lod aftenens første ord bryde frem fra ingenting. Alt var intenst, men roligt og langsomt. Strygerne bølgede diskret. Cembaloet knitrede lige så stille bagerst i lydbilledet. Ways stemme tog til i styrke, temperamentet i musikken fik mere tyngde. Og så var vi i gang – og hverken orkester, kor eller sangsolister så sig tilbage de næste to en halv time.
Mogens Dahls version af ’Messias’ lød virkelig, virkelig godt i år. Diskret, rent, let og enkelt. Musikerne fra det engelske Orchestra of the Age of Enlightment havde taget deres normale, præcise velklang med til København og de fire, yngre sangsolister vakte mere end almindelig glæde. Musikere, kor og dirigent holdt stilen fra tidligere år, og den var gennemført og overbevisende.
