Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ny tysk indspilning af Bachs 'Juleoratorium' holder en ydmyg, men god kvalitet.
Arkivfoto: Peter Klint

Ny tysk indspilning af Bachs 'Juleoratorium' holder en ydmyg, men god kvalitet.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Hvis du skal have en blid udgave af Bachs juleoratorium på anlægget, er denne plade et godt bud

Uprætentiøs indspilning af ’Juleoratorium’ med Bach-specialisterne i den tyske by Mainz gør det rigtig godt uden at gøre sig til.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det begynder med god energi og gnistrende trompetspil i friskt tempo. Man lytter og er med det samme med. Koret – i mellemstørrelse med cirka 30 sangere – synger rent og smidigt, og af de fire sangsolister er det tenoren Georg Poplutz, der har den store opgave. Det er nemlig ham, der lægger stemme til partiet som evangelisten, hvis job det er at fortælle, hvad der sker i løbet af juledagene. Fra Jesu fødsel med hyrderne på marken og helt frem til helligtrekonger med guld, røgelse og myrra skær.

Poplutz’ stemme er behagelig og kompetent. Som det gælder for de øvrige medvirkende, er der ydmyg, god kvalitet i ham. Ingen af navnene på denne nye indspilning af Bachs ’Juleoratorium’ er nemlig divaer eller store stjerner. Til gengæld er de dygtige. Julia Kleiter og Katharina Magiera hedder sopranen og alten, og hvad de og musikerne laver, er gennemsyret af en fin indforståethed med Bachs musik, sat sammen som den blev det dengang i 1734, hvor Bach skrev sine seks julekantater, der tilsammen udgør oratoriet.

Det ansete Bach-kor fra Mainz i Tyskland er krumtap på albummet. Det ledsages af et internationalt orkester af musikere, der kender deres opførelsespraksis og er vant til at spille på periodeinstrumenter fra Bachs tid.

Det bombastiske i ældre indspilninger er forladt til fordel for en enkelhed, der ikke fjerner udtrykket, men skalerer det lidt ned og får musikken til at føles smidig og nærværende. Ofte er udtrykket blidt, men det klinger også myndigt og passioneret, når for eksempel bassolisten Thomas Bauer fører ordet. Trompeterne står flot, træfløjterne og oboerne transporterer en tilbage til 1700-tallet, og der er i det hele taget noget jordnært og sympatisk ved denne indspilning.

Koret holder flyvehøjden fra A til Z, og så kan det godt være, at denne version af ’Juleoratoriet’ ikke har nogen af de kendte dirigenters markante personlige præg. Men den tåler slid. På samme måde som et godt langbord, som man kan servere julemiddag på år efter år. Den er indspillet i en kirkeakustik, der giver fint rum omkring musikken uden at drukne Bachs toner. Hverken de festligt jublende eller de intime og inderlige.

Alt i alt er det en version af Bachs kendte juleklassiker, man føler, man kan være tryg ved, og måske endda ender med nødig at ville undvære.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden