Streamingtjenesten er anklaget for at have manipuleret med millioner af afspilninger. Tidal afviser alle anklager.

Jay Z’s musiktjeneste Tidal bliver undersøgt for omfattende fusk med Beyoncés streamingtal

Jay Z købte i 2015 den norske streamingtjeneste Wimp og gav den nyt navn. Tidal, som tjenesten hedder i dag, anklages for at snyde med streamingtal. Arkivfoto. Lucas Jackson
Jay Z købte i 2015 den norske streamingtjeneste Wimp og gav den nyt navn. Tidal, som tjenesten hedder i dag, anklages for at snyde med streamingtal. Arkivfoto. Lucas Jackson
Lyt til artiklen

Det begyndte i Dagens Næringsliv, der havde fået fingre i lyttetal for streamingtjenesten Tidal, som angiveligt havde fusket med tallene.

Streamingtjenesten Tidal er blevet politianmeldt for playlistefusk

En analyse af tallene, som sendte rystelser gennem musikbranchen i maj, viste, at der tilsyneladende var flere hundred millioner falske afspilninger af Beyoncés album ’Lemonade’ og Kanye Wests album ’The Life of Pablo’. Begge albums blev udgivet eksklusivt på Tidal af kunstnerne, som er medejere af tjenesten.

Og nu bekræfter det norske bagmandspoliti, Økokrim, at man har sat gang i en undersøgelse af, om nogen har manipuleret med tallene, så det ser ud, som om visse sange er blevet spillet flere gange, end de reelt er.

Det skriver flere internationale medier, blandt andet The Guardian.

Afsløringen i Dagens Næringsliv i maj 2018 fik den norske rettighedsorganisation Tono til at politianmelde streamingtjenesten. Antallet af afspilninger er nemlig afgørende for, hvor stor en andel af rettighedskronerne de enkelte kunstnere får.

Kan ødelægge hele branchen: Musikgiganter kan pumpe lyttertal, som det passer dem

Tidal har afvist enhver form for manipulation og i stedet anklaget Dagens Næringsliv for at bringe artikler, der var misvisende og fulde af fejl.

Den norske avis kunne ud fra tallene fra Tidal beskrive, hvordan brugere af streamingtjenesten gentog det samme lyttemønster om og om igen, time efter time. Stoppede musikken præcis samme sted. Og afspillede de samme sange to gange. En bruger begyndte også at afspille albummet ’Lemonade’ på præcis samme tidspunkt hver time: 10.30.57, 11.30.57, 12.30.57..

Tidal hed oprindelig Wimp og var en norsk streamingtjeneste, indtil Jay Z købte den i 2015 for 464 millioner svenske kroner. Tjenesten har slået sig op på at have en særlig god lydkvalitet og ikke mindst på sine eksklusive samarbejder med blandt andre Kanye West og Beyoncé.

Johan Moe Lindskov

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her