Der skal en god portion selvtillid til at indspille klavermusik af Brahms.
Ikke bare er musikken krævende med sit solide, brede anlæg, sine mange samtidige toner og sine rytmiske finesser. Den er også indspillet så mange gange af udødelige pianister, at man måler sig op imod både eliten og evigheden, når man som pianist går i studiet med Brahms’ noder.
Stolen Moments.Rikke Sandberg, Danacord
Så meget desto mere respektaftvingende er dette nye album fra pladeselskabet Danacord, hvor den danske pianist Rikke Sandberg giver sine gennemarbejdede på én gang følsomme og renfærdige bud på musik af den komponist, der måske ligger hendes kunstneriske temperament nærmest. Her står Brahms’ klaverstykker opus 76 dejlig klart i fortolkninger, hvor de otte drømmende capriccioer og intermezzi spilles med lige dele omhu og indlevelse.
Anmeldelse: Supermand og hans søn spiller sikker MozartPå indspilningen af stykkerne, som pianisten selv tænker på som stjålne musikalske øjeblikke – deraf albumtitlen ’Stolen Moments’ – spiller Sandberg på et af klaverfabrikanten Faziolis saftigt klingende luksusflygler. Men på grund af vellykket optage- og efterredigeringsarbejde kan man høre alt, hvad der foregår, og Rikke Sandberg spiller, så det er lytteren lige så meget som pianisten selv, der bæres af sted af strømme og drømme.
To af Brahms’ ungarske danse leverer hun med saft og kraft. Man kan tydeligt høre, hvordan Brahms her efterligner lyden af køller, der danser over strengeinstrumentet cimbalom – eller på almindeligt dansk hakkebræt – og den flamboyante attitude i fortolkningen er helt i pagt med den sigøjnerinspiration, Brahms trækker på.
Med venstre hånd alene
Lytteren får en stribe svulmende variationer over en ungarsk sang og som afslutning et enkelt sorgfuldt intermezzo fra Brahms’ sene samling af klaverstykker opus 116. Rigtig stærkt spillet, begge dele. Men nok så bemærkelsesværdigt er det, at Sandberg lægger ud med Brahms’ bearbejdelse af Johann Sebastian Bachs store og berygtede chaconnesats fra solopartitaen for violin i d-mol, som i klaverbearbejdelsen skal spilles med venstre hånd alene.
I stedet for at vælge nemme løsninger og sovse det ind i klang spiller pianisten stykket rent og klart med akkorder, der bredes ud ved at forskyde de enkelte toner i forhold til hinanden. Men frem for alt med en gennemgående omsorg for den enkelte node, der emmer af alvor og dedikation. Nutidige virtuoser som Daniil Trifonov spiller denne musik mere flamboyant, men i Rikke Sandbergs fortolkning bliver mindre til mere. Og vil man have det flamboyante, er det bare at vende tilbage til albummets flotte variationer over den ungarske sang.
fortsæt med at læse




























