Den amerikanske R&B-sanger James Ingram er død, 66 år. Det skriver en række medier.
Ingrams kollega og mangeårige ven, skuespillerinde og sangerinde Debbie Allen, har bekræftet Ingrams død over for CNN. På Twitter skriver Debbie Allen desuden, at hun har »mistet sin bedste ven og kreative partner«.
Ingram gjorde sig blandt andet bemærket i 1980’erne. Han blev nomineret til en Grammy 14 gange. To gange vandt han. To Golden Globes og to Oscars har han også været nomineret til.
På sit cv har Ingram kendte sange som ’Just Once’ og ’One Hundred Ways’.
Sammen med musiklegenden Quincy Jones skrev Ingram Michael Jackson-hittet ’P.Y.T. (Pretty Young Thing)’.
På Twitter skriver Jones, at musikbranchen har mistet en magisk personlighed.
Dødsårsagen kendes ikke.




























