Hugo Helmig synger om det gode og dårlige ved at være ungt menneske på sin meget voksne albumdebut, ’Juvenile’, der efterlader et lige så poleret som utydeligt billede af en ellers lovende stjerne og en ellers lovende generation.

Anmeldelse: Problemet er ikke, at Hugo Helmig står i skyggen af sin far – det gør han ikke. Problemet er snarere, at han slet ikke står i nogen skygge

Hugo Helmig er halvandet år efter succesen med singlen 'Please Don't Lie' tilbage med en  lidt for voksen plade om at være ung.  Foto: PR foto.
Hugo Helmig er halvandet år efter succesen med singlen 'Please Don't Lie' tilbage med en lidt for voksen plade om at være ung. Foto: PR foto.
Lyt til artiklen

Det er svært at have det helt store imod Hugo Helmig. At man har at gøre med et ekstremt sympatisk menneske her, tvivler man ikke på. Det vidnede portrættet af ham i en dokumentar på DR for nylig også om. En helt almindelig stjerne uden nykker kan vi godt lide.

Det er også svært at have det helt store imod Helmigs første regulære album. ’Juvenile’ sprudler af livsduelig hitlistepop, der rækker armene ud og kun vil lytteren det bedste. Ærligheden, de gode intentioner og den klare besked er som hos Lukas Graham den store drivkraft her.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her