Natalie Merings fjerde album, ’Titanic Rising’, er små forslåede sange om forsuret sød kløe. Om angsten for ensomhed og følelsen af at måtte løbe for livet uden at finde noget sted at løbe hen, mens vandet stiger. Det er stort.

6 hjerter fra Kim Skotte: Hun klamrer sig til skønheden som en druknende

Weyes Blood optræder på årets Roskilde Festival, hvor hun meget vel kan gå hen og overskygge programmets giganter. Foto: PR
Weyes Blood optræder på årets Roskilde Festival, hvor hun meget vel kan gå hen og overskygge programmets giganter. Foto: PR
Lyt til artiklen

På forsiden af albummet med den profetiske titel ’Titanic Rising’ ser man Natalie Mering holde vejret i et oversvømmet ungpigeværelse. På bagsiden er hun steget op til overfladen, mens hun træder vande og hendes usynlige mund grådigt suger luft ind.​

Symbolikken er fin og forbløffende stærk. Mens vi venter på syndfloden, ligner håbet en ung, desperat kvinde, der i trods stiger op til overfladen som en korkprop og inhalerer livet. En symbolik af helt andre dimensioner end titlens Titanic, der som en katastrofe fra fortidens dyb dukker manende op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her