Det er ikke, fordi det skorter på indspilninger af Brahms’ sene stemningsstykker for soloklaver. Musikken er tætvævet, gennemtænkt og raffineret. Og er der én, der kan spille den, er det den amerikanske pianist Garrick Ohlsson.
Denne 71-årige veteran er et fænomen. Hans hænder er notorisk lige så store som hans musikalske indfølingsevne, og hans styrke og følsomhed er det perfekte match for Brahms’ capriccioer, intermezzi og ballader. Fra den store gestus til det inderligste pianissimo er Ohlsson den ideelle fortolker. Han hører til i liga med en afdød klavermester som John Ogdon. Begge heftige insidertip. Ohlsson får musikken til at klinge magisk og naturligt på samme tid, og under hans fingre trækker tonerne vejret, som var de lige skrevet ned på nodepapiret.
