0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kluntede versioner af Dylan, Mitchell og Orbison: Morrissey er ikke værd at bruge sin tid på

Han prøver at være opfindsom, men strander i stakåndede efterligninger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Klint
Foto: Peter Klint
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er vanskeligt at adskille kunstner og værk, når Morrissey ligefrem insisterer på at blande tingene sammen.

Det er ham, der optræder hos Jimmy Fallon med en badge til støtte for det yderligtgående højre i England og bagefter leger med ilden på sit nye album af 11 coversange ved at synge Bob Dylans ’Only a Pawn in Their Game’.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu