Sprudlende svenske optagelser med Duke Ellington og helt nykomponeret dansk avantgarde viser, at jazzen bestemt ikke er død. Faktisk lugter den frisk som nyfangede rødspætter.

3 nye udgivelser viser jazzens evige friskhed: Duke Ellington får klassikere til at swinge, så man står hjemme i stuen og vifter med sit kaffekrus, som var det en dry martini

Hvis man godt vil vide noget om,  hvad jazz egentlig er for en størrelse, er Duke Ellingtons koncert fra den svenske by Uppsala i 1971 et glimrende sted at begynde.  Arkivfoto Jan Persson
Hvis man godt vil vide noget om, hvad jazz egentlig er for en størrelse, er Duke Ellingtons koncert fra den svenske by Uppsala i 1971 et glimrende sted at begynde. Arkivfoto Jan Persson
Lyt til artiklen

Af og til kan man som yngre menneske blive en lille smule lang i ansigtet og tung i øjenlågene, når lidt ældre – thi vi er jo ikke nogen vårhare selv længere – begynder at tale om Duke Ellington. ​

Men melder sådanne fornemmelser sig, bør man give sig selv en indre irettesættelse, ja et mentalt spark bagi. For Duke Ellington er fantastisk og en af de oprindelige medforfattere til intet mindre end bogen om jazz. Derfor er det da også en begivenhed, når der kommer nyt materiale på banen med hertugen og hans orkester. Som i dette tilfælde en særdeles veloplagt koncertoptagelse fra den svenske universitetsby Uppsala, hvor mesteren og entouragen gav koncert i 1971.​​

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her