Lyt til artiklen
»At du sang, det slettes ud. Den sande syngen er et åndedrag, som intet vil«.
Ordene bliver kastet frem og tilbage i en fugtig og kølig vaskekælder på Amager en eftermiddag i august. Regnen, der falder ned udenfor og kan høres i vandrørene, stoleryggens knirkende lyd og den spæde flamme fra et stearinlys. That’s it. Der er ikke stille, men der er ro. Det, og så stemmen, der messer ordene, som ræsonnerer og føler sig frem. Den hænger i rummet med anslag fra en guitar og optager og udfylder mørket med sin klang.
