Nikolaj Vonsilds sideprojekt Cancer synes at have påvirket When Saints Go Machine ganske voldsomt. Tendenserne til mere abstraktion var der allerede på det foregående WSGM-album ’Infinity Pool’ tilbage i 2013, men på ’So Deep’ lyder When Saints Go Machine i lange stræk – nu en trio uden Simon Muschinsky – næsten mere som Cancer end som sig selv.
Efter ep’en ’It’s A Mad Love’ ankommer ’So Deep’ som et eksperimenterende og minimalistisk album, hvor man virkelig skal spidse ører, hvis man vil finde spor af bandets tidligere langt mere udfarende elektropop. Popkrogene er der f.eks. på ’Last One to Know’ og det glatsæbesmukke ’MVL’, men omgivet af så meget abstraktion lyder det tungt poppede beat på ’Reflection of You (Bloodshot)’ næsten vulgært.
