1The Weeknd: ’Blinding Lights’ og ’Heartless’. For nogle af hans mange fans er det nok en tidlig julegave. The Weeknd skyder højtiden ind med to nye sange. For os andre er det lidt mere af samme skuffe med fortællingen om stoffer og sex på ’Heartless’. Til gengæld kunne den synthpoppede ’Blinding Lights’ næsten lyde som en homage til A-ha med hele sit ’Take On Me’-beat og syntetisk 80’er-lyd. Ny stil for den udsvævende r’n’b-crooner – og det klæder ham. Ligesom de nye briller.




























