Det er en meget speciel præstation at få en bue til at nå fra J.S. Bachs gambesonate og Robert Schumanns romancer til en sonate og en suite af Francis Poulenc og Alfred Schnittke for så at slutte meningsfyldt med en vals af Heitor Villa-Lobos. Men det kan åbenbart lykkes.
Umiddelbart virker det som et mærkeligt eller måske forvirret album med tysk, fransk, russisk og brasiliansk musik spændt ud over 200 år og i øvrigt skrevet om, så det kan spilles af en cellist og en pianist.
Men tværtimod: Bortset fra når et stille smil eller et par diskrete dansesko enkelte gange dukker op, virker det første fælles album med Niklas Sivelöv og hans russiskfødte cellomakker Leonid Ghorokovs som en enkelt klar tanke om let romantisk længsel.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
