De fem spillemænd i Sonja Hald er bekymrede.
De kan lide lyden af et håndspillet instrument, og deres tredje album ligger også et sted mellem Folkeklubben og Peter Sommer.
En flok rockende folkemusikanter forankret i forsanger Jonas Halds evne til at finde nye smutveje rundt om gamle sangcitater eller vende Lars Lilholt sarkastisk på hovedet.
Men der er kommet en dyster skygge over rockguitaren og børnesangsakrobatikken. Halds poesi har bekymrede panderynker over politisk idioti, konformitetsvælde og teknologisamfundet.
Den (protest)sang har man hørt før, og den mister hurtigt sin glød i længslen efter en anden tid end den nutid, den ellers vil engagere sig i.
Og reduceres i stedet til gammelmandsbrok – om end med hjertet på rette sted og leveret som solidt sangskriverhåndværk.
fortsæt med at læse
Vi har fortalt så mange løgnehistorier om det navn - men her er sandheden
-
Forhåbentlig ikke kun et musikalsk engangsknald: Her er årets lækreste riff efterfulgt af årets mest smækre frasering
-
Pet Shop Boys kan stadig sætte gang i et dansegulv, men de bør holde sig fra den fuglekvidrende romantik
-
Hypnotiserende hitpotentiale: Awinbeh forener dansk minimalisme med afrikansk pop
