0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efter flere års retssag: Nu har 11 dommere bestemt, at Led Zeppelin altså ikke stjal riffet til 'Stairway to Heaven'

En langstrakt sag om den ikoniske rocksang ’Stairway to Heaven’ blev mandag afgjort ved en domstol i USA.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rusty Kennedy/AP
Foto: Rusty Kennedy/AP

Robert Plant (til venstre) og Jimmy Page på scenen i 1985.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det britiske rockband Led Zeppelin har fået rettens ord for, at gruppen ikke stjal introen til den verdenskendte sang ’Stairway to Heaven’.

Det skriver det britiske medie BBC, efter at en ankesag mandag blev afgjort ved en domstol i den amerikanske by San Francisco.

Led Zeppelin var beskyldt for at have stjålet dele af sangen ’Taurus’ fra det mindre kendte band Spirit. Sangen blev skrevet af guitaristen Randy Wolfe i 1968 - tre år før ’Stairway to Heaven’.

En guitarpassage i sangen ’Taurus’ skulle ifølge beskyldningerne være blevet brugt i introen til Led Zeppelins ikoniske sang.

I 2016 afgjorde en domstol, at det ikke var tilfældet.

Fulgt tæt af musikindustrien

Den beslutning blev i 2018 dog erklæret ugyldig ved domstolen i San Francisco, der mente, at sagens dommer havde lavet en række fejl.

Derfor blev sagen rejst igen, og mandag afgjorde et panel af 11 dommere sagen i Led Zeppelins favør. Det skete med stemmerne ni mod to.

’Stairway to Heaven’ optræder ofte på lister over de bedste rocksange, der nogensinde er skrevet. Den langstrakte sag om sangen er derfor også blevet fulgt tæt af musikindustrien, skriver BBC.

Led Zeppelin-forsanger Robert Plant og guitarist Jimmy Page, der skrev sangen, risikerede at skulle betale millioner af dollar, hvis de havde tabt.

Randy Wolfe, der skrev sangen ’Taurus’, døde i 1997. Sagen var blevet rejst af Michael Skidmore, der fungerer som Wolfes formueforvalter.

I en anden profileret sag blev det tilbage i 2015 afgjort, at Robin Thicke og Pharrell Williams’ kæmpehit ’Blurred Lines’ fra 2013 havde kopieret Marvin Gayes sang ’Got to Give It Up’ fra 1977.

Marvin Gayes børn fik en stor millionerstatning som følge af afgørelsen.

ritzau