0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blachman og vennerne lyder godt. Men det er altså også kedeligt

De garvede musikere fra trioen GinmanBlachmanDahl er tilbage med en ny plade. Desværre er det ikke sådan lige til at fornemme, at de har haft 16 år til at idéudvikle.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Per Folkver (arkiv)
Foto: Per Folkver (arkiv)

Trioen GinmanBlachmanDahl optræder ofte live, men har ikke udgivet en eneste studieindspilning siden 2004. Før nu, hvor de er aktuelle med 'The Velvet Blues'. Her ses Thomas Blachman bag trommerne under en af trioens koncerter i 2011.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er faktisk lidt af en sensation. En af de mindre, bevares, men ikke desto mindre står vi her med noget bemærkelsesværdigt: En af landets mest prominente trioer, GinmanBlachmanDahl, har udgivet en ny plade. Den første i 16 år.

De har godt nok spillet en del i mellemtiden, også sammen, de tre herrer. Men kontrabassist Lennart Ginman, trommeslager-skråstreg-tv-personlighed Thomas Blachman og pianist Carsten Dahl har altså ikke (studie)indspillet ny musik i denne triokonstellation siden 2004, hvor de til både dagspressens og jazznørdernes store begejstring som det vistnok første danske navn nogensinde fik lov til at udgive en samling standarder på det legendariske newyorkerpladeselskab Verve Records.

Nu er de så tilbage, og grundlæggende er der ikke meget, der har ændret sig.

Trioens kærlighed til jazzens forår skinner stadig tydeligt igennem, og nok en gang består repertoiret af en række klassikere fra mellemkrigstiden og frem mod Miles Davis’ epokegørende ’Kind of Blue’-album fra 1959.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter