I sæsonen 1724-25 skrev Georg Friedrich Händel intet mindre end tre succesfulde operaer til sit eget operakompagni, The Royal Academy of Music. Og måske lykkedes det netop, fordi han det år samtidig havde en fin løn fra kongehuset og en særligt heldig hånd på aktiemarkedet, som gav ham en fri og behagelig tilværelse som tidens største komponist i Europas største by, London.
Händel var komponist, før romantikerne fandt på dyrkelsen af den skabende kunstner, som i fattigdom og mental elendighed skulle producere original kunst med indersiden af sjælen. Ophavsmanden til dybt integrerede, europæiske kulturfænomener som oratoriet ’Messias’, som hvert år opføres i hundredvis af udgaver hver eneste december, var alt andet end det. Han var en hyperproduktiv forretningsmand, der trykkede værker ud af pennen, som om det var en utømmelig tube tandpasta.
