0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rocksangers selvbiografi er en nådesløs fortælling om stoffers altødelæggende kraft

Han har en kras og ubønhørlig vokal, der får det til at lyde, som om man kan rive gulerødder på hans stemmebånd. Men også på hans livshistorie. Mark Lanegan har begået et brag af en selvbiografi, der skyder på de fleste, men mest af alt ham selv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andre Csillag/shutterstock/Ritzau Scanpix
Foto: Andre Csillag/shutterstock/Ritzau Scanpix

Da Mark Lanegans band Screaming Trees optrådte på det engelske musikprogram 'Later... with Jools Holland' i november 1996 var helt væk på heroin. Kort tid senere røg han på afvænning. Det reddede hans liv. Arkivfoto: Andre Csillag/Shutterstock

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sensommer 1994, et sted i Seattle. Nick Cave var i byen med den omrejsende koncertkaravane, Lollapalooza Tour, da han fik brug for nye heroinforsyninger. Det fiksede Mark Lanegan. Bogstavelig talt.

Han var selv musiker. Men han var også stofmisbruger. Og det var ham, man kom til, hvis man som turnerende musiker kom forbi Seattle og havde brug for stoffer. Og der sad de så i Lanegans lille lejlighed. De havde netop handlet. Nu skulle der fixes.

»Mens jeg sad der ved mit spisebord og forsøgte at finde en blodåre, stirrede Cave på mine fucked-up arme, der lignede et tysk vejkort med store, dybe, røde og sorte byldebeklædte spor på kryds og tværs. »Damn«, sagde han. »Man kan vist ikke bare hoppe med på vognen efter et hurtigt fix««.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts