Han har en kras og ubønhørlig vokal, der får det til at lyde, som om man kan rive gulerødder på hans stemmebånd. Men også på hans livshistorie. Mark Lanegan har begået et brag af en selvbiografi, der skyder på de fleste, men mest af alt ham selv.
Sensommer 1994, et sted i Seattle. Nick Cave var i byen med den omrejsende koncertkaravane, Lollapalooza Tour, da han fik brug for nye heroinforsyninger. Det fiksede Mark Lanegan. Bogstavelig talt.
Han var selv musiker. Men han var også stofmisbruger. Og det var ham, man kom til, hvis man som turnerende musiker kom forbi Seattle og havde brug for stoffer. Og der sad de så i Lanegans lille lejlighed. De havde netop handlet. Nu skulle der fixes.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
