Der er ruller med pigtråd, orange advarselsblink og udmattede fanger med bånd om benene i stedet for klodsede fangelænker. Men det er også det. ’Fidelio’ i Operaen er en skrabet affære, hvor lys og mørke spiller en større rolle end rekvisitter og sætstykker.
På den ene side er Beethovens ’Fidelio’ en vanskelig opera at få op at flyve. Handlingen er melodramatisk, forspillet til anden akt, hvor vi skal ned i fængslets dybest beliggende celle, er klichéagtigt i sine gyservirkemidler, og plottet stavrer langsomt af sted. Fra turen ned i fangehullets symbolske mørke og tilbage til frihedens lys på overfladen.




























