3 minutter og 13 sekunder inde i ’Poor Little Anxious Me’ kunne jeg ikke mere.
Jeg blev nødt til at rejse mig, træde væk fra computeren. Og bare lige nyde det et øjeblik. De hakkende synthesizerflader, de insisterende trommer, den tranceinducerende melodi under det kakofoniske klimaks. Den slags musik fortjener, nej, kræver en fysisk reaktion. Måske endda med lidt tilhørende dans frem og tilbage på hjemmekontorets gulv (læs: området foran sofaen).
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind