Lyt til artiklen
Jeg er ikke bleg for at indrømme, at Deftones, når de er bedst, for mig er som en stor, blød dyne. Et trygt og varmt sted, man kan lune sig.
Der er bare det problem, at de på nogle af deres plader lyder, som om de har indspillet sangene på hver sin planet. Musikken bliver som regel derefter. Fragmentarisk. Ufokuseret. Svær at mærke. Men en gang imellem lykkes det for dem at sende på samme frekvens. Og bandets nye album, ’Ohms’, deres niende af slagsen, er bandets bedste siden hovedværket ’White Pony’, som tidligere på året kunne fejre sin 20-års fødselsdag.
