0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse: Det er efterhånden slemt fortærsket at kalde musik for filmisk. Men i Trolns tilfælde er det en rammende beskrivelse

Bandet Troln er dygtige til antydningens kunst, og Helene Navnes vokal står sårbart, skrøbeligt og sanseligt på musikkens mørke baggrund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ditte Valente
Foto: Ditte Valente

Troln består af Christian Rønn, Thomas Olsen, Henrik Liebgott og Helene Navne.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forestil dig, at du befinder dig dybt under vandet, langt ude på havet, og der er helt roligt. Alt er blødt og behageligt, så din krop føles helt vægtløs, og solen sender lys ned gennem det dybblå ocean, og der opstår de smukkeste sitrende lysglimt, når strålerne spejler sig i stenene langt nede på bunden og i vandets små bevægelser. Mange kilometer væk synger en hval, og lyden giver genlyd omkring dig. Lydens dybeste frekvenser skaber en mørk understrøm, der kribler i kroppen.

Nogenlunde sådan føles det at høre debutalbummet fra Troln. I hvert fald indimellem. Den københavnske kvartet beskriver selv deres musik som »cinematisk slow rock«, og det passer på den måde, at det i dén grad er musik, der kalder lyslevende billeder frem i den indre biograf.

Det er efterhånden slemt fortærsket at kalde musik filmisk, og begrebet kan nærmest dække alle former for musik, hvor stemning og atmosfære fylder mindst lige så meget som melodi og rytme. Men de bedste sange til film er som oftest dem, hvor der er luft og rum til at lade skuespillere, billeder og lyddesign fortælle historien, og musikken forstærker de følelser, der allerede er etableret, frem for at fylde det hele. Det handler om at understøtte og ikke overtrumfe.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter