At de første toner på det sjette album med Girls in Airports lyder som en hilsen til den etiopiske jazzlegende Mulatu Astatke, er meget betegnende for den åbenhed over for alverdens musikalske indtryk, der præger ’Dive’.
Anført af saxofonisten Martin Stender har Girls In Airports i en række år været et af de mest spændende danske bands i den ende af jazzmusikken, hvor man indimellem godt kan spekulere på, om det nu overhovedet er jazz ... eller noget andet godt.


























