0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kunsten at skrive en opera uden at gøre det: Händel var også et geni, når det kom til at tjene penge

Händel indrømmede ikke, at hans ’Semele’ var en opera. Ny indspilning lader dog ingen tvivl om genren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PR-foto
Foto: PR-foto

Foto fra liveopførelserne af Händels 'Semele' i 2019, der nu er udkommet som album.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er forkert, formelt set, at kalde Händels musikdrama om den skønne Semele for en opera. For efter at have skrevet masser af italienske operaer, havde den tyske barokkomponist, der var flyttet til England og blevet engelsk statsborger, i 1740’erne definitivt sadlet om for at koncentrere sig om oratorier med engelsk tekst. Som for eksempel ’Messias’. Her, i en populær engelsk genre, hvor der ikke blev brugt kulisser og kostumer, kunne han bruge al sin erfaring som musikdramatiker og samtidig tjene flere penge, end det var lykkedes ham, da han havde forsøgt at drive sine egne operakompagnier i London.

Så ’Historien om Semele’, som Georg Friedrich Händel også kaldte sit sprudlende musikdrama i tre akter fra 1744, blev præsenteret »på oratorie-manér« på Covent Garden. Endda i tiden lige op til påske, hvor folk blev vildt forargede over det, der i realiteten tydeligvis varen verdslig opera med sjove optrin, teatertorden og guddommelig sex uden for ægteskab.

Den selvglade Semele ender med at dø i et lynglimt. For guden Jupiter kidnapper hende, men hun tåler ikke at se ham i al hans guddommelighed. Det gør intet menneske. Hun insisterer på at se ham alligevel, og så er det slut.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere