Emil Kruses musik er poesi for generte natteravne. Han har en særlig evne til iagttage sig selv og de komplicerede hjerteforviklinger, der udspiller sig i nattens mulm og mørke og dagen derpå.

5 hjerter: Hans knivskarpe rytmer og rim danner scener, man kan danse ind i

Emil Kruse er en underspillet stemme i dansk rap, og han har en særlig sans for at fortælle historier fra natten og samtidig skabe musik, man totalt kan forsvinde ind i.
Emil Kruse er en underspillet stemme i dansk rap, og han har en særlig sans for at fortælle historier fra natten og samtidig skabe musik, man totalt kan forsvinde ind i.
Lyt til artiklen

Emil Kruse udkom i slutningen af det herrens år 2020 endelig med debutalbummet ’December’, en poesibog fra en iagttagende natteravn og rapper, der har en særlig evne til at beskrive sin egen akavede romantiske og sociale interaktion med omverdenen, så det føles, som om det kommer indefra og ud og ikke udefra og ind.

Første sang, ’Ting jeg gør’, er en lille introduktion af en lidt usikker hovedperson, der træder forsigtigt ind på sit eget album med en kæmpe rytmesans, der er sært selvmodsigende. For alt det tøvende ved Emil Kruses jegfortæller-musik bliver modarbejdet af de knivskarpe rytmer og rim, der danner scener, man kan danse ind i, imens man lytter – især på ’Ud med det blå’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her