Emil Kruse udkom i slutningen af det herrens år 2020 endelig med debutalbummet ’December’, en poesibog fra en iagttagende natteravn og rapper, der har en særlig evne til at beskrive sin egen akavede romantiske og sociale interaktion med omverdenen, så det føles, som om det kommer indefra og ud og ikke udefra og ind.
Første sang, ’Ting jeg gør’, er en lille introduktion af en lidt usikker hovedperson, der træder forsigtigt ind på sit eget album med en kæmpe rytmesans, der er sært selvmodsigende. For alt det tøvende ved Emil Kruses jegfortæller-musik bliver modarbejdet af de knivskarpe rytmer og rim, der danner scener, man kan danse ind i, imens man lytter – især på ’Ud med det blå’.




























